Vi bor i en ældre funkis villa fra 1934, hvor dørene trængte til udskiftning pga. træk og manglende indbrudssikring. Vi ønskede at udskifte 2 døre, som begge skulle være et tro kopi af de eksisterende døre og gerichter, og hvor låsesystemet og sikkerheden var helt i top.

Vi undersøgte forskellige typer døre og fik flere typer/modeller, som vi kunne sammenligne. Vi fik en fremvisning af de forskellige døre ved Nordisk Gruppen, Valby. De kunne levere dørene præcis efter vores ønsker og til en særdeles rimelig pris. Vejledningen i forbindelse med valg af døre samt de utrolig mange forhold vedr. tilvalg blev videregivet af en kompetent og dygtig repræsentant fra firmaet. Konceptet med at man som kunde har én bestemt sikkerhedsdør tilhørende en bestemt sikkerhedsgruppe som udgangspkt., er let overskueligt og praktisk. Sikkerhedsdørene bliver derfra opbygget individuelt, hvor man selv bestemmer, hvordan døren skal se ud og opbygges.

Alt dette sker under kyndig vejledning, og alle ønsker bliver tilføjet en meget udførlig kontrakt, der godkendes inden produktionen startes.

Opmålingen, som blev foretaget af håndværkere fra firmaet, var ligesom den indledende fase, udført professionelt og alle detaljer medtaget. Dørene blev leveret på den aftalte dato. Montagen forløb yderst tilfredsstillende og især tilpasningen og "finishen" var perfekt. Det er dejligt som kunde, at opleve godt håndværk og en sjældent set perfektionisme med egne øjne. Resultatet blev langt over det vi forventede! Dørene ligner en tro kopi af de eksisterende døre i en sådan grad at vores gæster tror, at disse døre er de oprindelige. Det har hele vejen igennem været en behagelig oplevelse at handle med Nordisk Gruppen. Firmaet holder hvad de lover hele vejen. De er troværdige og deres kvalitet i rådgivning og montage er meget høj.

Jeg kan kun varmt anbefale firmaet til andre. Jeg fremviser gerne med glæde mine sikkerhedsdøre frem til andre, såfremt der er behov for dette.

Venlig hilsen

"En meget tilfreds kunde"

Søren Figgé

Søren Figgé, Haslev,